Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkemusikalsk legestue

Kirkemusikalsk legestue i Sct. Hans sogn vil være fyldt med salmer, sange, dans og leg. Alt sammen tilrettelagt efter børnenes præmisser.

Vi vil møde kirkemusen, som bor i kirketårnet og som hilser på hvert enkelt barn. Vi vil blæse sæbebobler, lege med faldskærm, tørklæder, rasleæg osv.

Det er en hyggelig og sjov måde at være sammen med børnene på.

Vi beder fadervor, og for de ældste børn bliver der måske fortalt en lille historie fra Biblen.  Det er sjov, ballade, stimulering, leg og MASSER af musik. Alt sammen for at børnene får en god og sjov stund i kirkens regi.

Legestuen vil vare ca. 40 min i Hjørring Sognegård.

Vi kan tilbyde følgende legestuehold:

KirkeLeg – hold for 1-3 årige, som foregår onsdag formiddage kl. 10:00-11:00 – her er dagplejere også hjerteligt velkomne. (fra d. 5.10.22 – 30.11.22)

KirkeFrø – hold for 1-3 årige, som foregår onsdag eftermiddage kl. 16:00-16:45 (fra d. 14.9.22 – 30.11.22)

KirkeRødder – hold for 3-5 årige, som foregår onsdag eftermiddage kl. 17:00-17:45 (fra 14.9.22 – 30.11.22)

Alle holdene er gratis

Vi glæder os til at se jer.

De bedste hilsner

Birgitte
Kirke- og kulturmedarbejder Sct. Hans Kirke