Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

VF: Ensemble Hovaldt og organist Lars Colding Wolf

AUG
16

VF: Ensemble Hovaldt og organist Lars Colding Wolf


Dato Tirsdag d. 16. august 2022, kl. 19:30
Sted Sct. Catharinæ Kirke, Lille Kirkestræde 1, 9800 Hjørring
Pris
kr. 100
VF: Ensemble Hovaldt og organist Lars Colding Wolf

VENDSYSSEL FESTIVAL 2022

Kom til Trompetfest

Ensemble Hovaldt præsenterer en perlerække af internationale solister og spiller op til en glad aften med masser af god, klassisk musik.
Trompeten spiller hovedrollen, når Ensemble Hovaldt drager på turné denne sommer.
Ensemblet spiller fem koncerter fordelt over hele landet, og hvor trompeten er i fokus. Der har dog også sneget sig et par basuner med, for at vi kan udfolde lyden og fremføre større værker.

Traditionen tro deltager internationalt anerkendte solister ved koncerterne, hvor I kommer til at høre musik skrevet for trompet, basun og orgel.

Ensemble Hovaldt har eksisteret i snart 15 år og har gennem årene givet koncerter i hele Danmark: I kirker, ved musikfestivaler, ved udendørs koncerter og er flere gange blevet transmitteret i radioen. Den røde tråd i ensemblets arbejde har altid været at bringe musikere fra Europas førende symfoniorkestre sammen for ad den vej at sikre et meget højt musikalsk niveau, og samtidig være tro og loyal over for den arv, der findes inden for dette specielle område.

Koncerterne byder på Aksel Jørgensens medrivende Romance for basun og orgel, Albinonis krævende koncert for piccolotrompet og orgel, den smukke Concertino Classico for to trompeter af Joseph Horowitz, som oprindeligt blev uropført i Danmark i 1986. Der kommer storslåede orgelværker og nye spændende arrangementer af kendte klassikere som Amazing Grace, Triumfmarchen fra Aida og Nimrod af Elgar.

Medvirkende:

Philip Cobb, solotrompetist i BBC London

Martin Angerer, solotrompetist i Bayerische Rundfunks

Nikolaj Viltoft, solotrompetist i Det Kgl. Kapel

Tom Watson, freelancer London

Ian Bousfield, tidligere solobasunist i Wiener Philharmonikerne

Martin Reinhardt, basbasunist Chp Phil

Lars Colding Wolf, orgel


Billetter købes på: https://vendsysselfestival.bil...